Overview
Naturgas sat på agendaen
Energiselskabet DCC er en ny, fri spiller på det liberaliserede naturgasmarked. Selskabet ønskede derfor at sætte fokus på emnet naturgas blandt de ca. 330.000 naturgasopvarmede hjem i Danmark. Rubisco udviklede en strategi, hvor en stor forbrugerundersøgelse dannede fundament for en målrettet PR-kampagne. Kampagnen satte spot på forbrugernes muligheder for at spare penge ved at shoppe gas og skabte opmærksomhed om den manglende konkurrence i markedet.
Rubisco anvendte en en-til-mange mediestrategi, hvor historien om, at "danske naturgaskunder snyder sig selv" blev solgt eksklusivt til Politikens økonomisektion, som bragte en halvsides artikel baseret på interview med DCCs direktør og den store kundeundersøgelse. Sideløbende sikrede Rubisco omtale i regionale dagblade, herunder en helside i Fyens Stiftstidende. Herefter udgik en opsamlende pressemeddelelse til alle større medier og gav flere indslag i digitale medier og ikke mindst i DR's nyhedsudsendelser - både radio og TV.